Interior og indretning
Header

Sommeren er over os, og det betyder også, at de danske byer er fyldt med nyudklækkede studerende, der alle håber på at finde drømmejobbet.

Realiteten er dog, at det ikke altid i lykkedes i første omgang, og det kan nemt tage pusten fra selv de mest optimistiske unge danskere. Der er dog ingen grund til at miste modet, men i stedet tænke kreativt og ud af boksen for at nå i mål med at lande drømmejobbet.

Bliv klogere på, hvordan du øger dine chancer for at få fat i jobbet, du altid har ønsket dig.

Step 1: meld dig ind i en a-kasse

Det første, du skal gøre, er at melde dig ind i en a-kasse, så du har styr på din økonomiske situation. Det kan være utrolig svært at koncentrere sig fuldt ud om at finde drømmejobbet, hvis du ikke kan betale dine faste udgifter.

Det kan give dig unødvendig hovedpine og tage motivationen fra dig. Skynd dig derfor at melde dig ind i en a-kasse, så du har styr på din økonomiske situation, mens du leder efter et job.

Her kan du læse meget mere om, hvordan du vælger den rette a-kasse.

Tænk kreativt

Du skal huske, at utrolig mange studerende kæmper om de samme jobs som dig – det er derfor vigtigt, at du formår at skille dig ud fra mængden, så du vil blive overvejet til en potentiel stilling. Start med at have formaliteterne i orden i din jobansøgning.

Den skal være velskrevet og velovervejet, så du undgår de mest typiske faldgruber.

Skriv dog i et sprog, der afspejler, hvem du er – og sørg for at den ikke bliver for kedelig og standardiseret, for så vil en kommende arbejdsgiver ikke lægge mærke til din ansøgning, når den ligger i indbakken sammen med flere hundrede andre.

Tænk kreativt og vis, hvem du er.

Ansøg uopfordret

Det er naturligvis en god idé at anvende de mange online jobportaler, der kan give dig et overblik over de mange ledige stillinger, der findes. Det er dog en lige så god idé at søge uopfordret, da utrolig mange jobs aldrig når ud på disse internetsider.

Undersøg også dine ønskede arbejdspladsers hjemmesider for at se, om de mangler ansatte, da disse heller ikke altid når de mange online jobsøgningsportaler.

Brug også gerne dit netværk på eksempelvis LinkedIn til at forhøre dig ad, om de kender nogen, som kan bruge en person med din faglige baggrund.

Gå på kompromis

Èn ting er drømmejobbet – en anden ting er den virkelige verden. Måske satser du for højt, og du kan derfor blive nødt til at gå på kompromis med dine ønsker om dit fremtidige job.

Du kan gøre klogt i at søge andre stillinger, der kan lede vejen til drømmejobbet. Du kan også søge om en helt anden stilling, end du havde forestillet dig, ved den virksomhed, du gerne vil arbejde i fremover. Så har du mulighed for at arbejde dig op ad rangstigen, som tiden går.