Interior og indretning
Header

Author Archives: Monika

Tips til dig der vil starte som freelance webdesigner

June 19th, 2017 | Posted by Monika in design - (0 Comments)

Hvis du overvejer at starte som freelance webdesigner, kan du gøre klogt i at læse denne artikel, hvor vi giver dig tips og tricks til, hvordan du skal bære dig ad i opstartsfasen.

Der er en række ting og sager, du skal have styr på, så du sætter dig selv i den bedst mulige situation.

Det kan være rigtig svært for webdesignere og andet godtfolk, der arbejder inden for den kreative digitale branche, at lande de fede og eftertragtede jobs hos store danske virksomheder eller mediehuse.

De kræver, du har tonsvis af erfaring og en portefølje spækket med spændende og banebrydende projekter.

Hvis du er træt af at agere praktikant og sørge for at brygge kaffe, kan du med fordel starte som freelancer, hvor du får en masse uundværlig erfaring samt kan tjene lidt håndører.

Kan du klare mosten som freelancer?

Som ved så mange andre ting i livet, er der nogle klare fordele og ulemper ved livet som freelancer. En af fordelene er, at du er din egen chef og kan enerådigt vælge dine arbejdstider, som det nu passer dig bedst.

Det kræver til gengæld også, at du udstyret med en masse selvdisciplin, og godt kan undvære at sove den ekstra time om morgenen.

Du har også ret til at vælge og vrage mellem arbejdsopgaver, så du kan få opbygget drømme-CV’et til den fremtidige jobsøgning. Og hvis du får opbygget dig et godt ry, så er der mulighed for at tjene nogle seriøse penge, og ikke kun håndører.

Du skal dog kunne leve med ustabil indkomst og desuden have mod på at ordne alt dit skattearbejde selv.

De værste faldgruber som selvstændig webdesigner

Først og fremmest er der rigtig mange selvstændige og freelancere, der ikke tror, at man kan være medlem af en a-kasse, hvis ikke man er i et traditionelt lønmodtagerjob.

Dette er dog løgn – du skal bare finde den helt rette a-kasse, der henvender sig til selvstændige og freelancere, så du er økonomisk sikret.

Gør dig selv en tjeneste og læs meget mere om, hvordan reglerne for a-kasse for selvstændige er, hvis du vælger at blive freelancer.

Når du starter som freelancer, er der en lang række ting og situationer, du skal være særligt opmærksom på:

  • Vær altid på vagt over for kunden
  • Undgå ulovlige jobs
  • Udfør aldrig gratis arbejde
  • Tag kun imod kontant betaling
  • Forsøg altid at holde fast i gode kunder
  • Hør om du kan blive krediteret for dit arbejde
  • Gør brug af de mange hjælpeværktøjer, der findes til freelancere.

Der er altså rigeligt med muligheder, hvis du går med en drøm i maven om at blive freelance webdesigner.

Det kræver blot, at du undersøger markedet, kommer godt fra start med eksempelvis medlemskab af en a-kasse samt undgår faldgruber, der kan være yderst ubehagelige, dyre og tidsomfattende.

Det vigtigste er dog, at du gør op med dig selv, om du har rygrad nok til at være din egen chef og få arbejdet lavet til tiden.