Interior og indretning
Header

4 tips til at indrette familiens rum til både sjov og leg

July 2nd, 2014 | Posted by Monika in interiør | komfort

Når man har børn er det en god ide at indrette sig på en måde, så det ikke gør noget at de griser og laver lidt børne-ravage. Specielt når de er helt små kan det være en god ide at udskifte nogle elementer i stuen og fællesrummene.

1) Indret stuen med løse tæpper

Har man hårde gulve kan det være en god ide at lægge nogle løse tæpper omkring borde, sofaborde etc. Dels fordi de er med til at mindske støj, rumklang og larm, men også fordi de giver et lidt blødere fald til de små, når de skal lære at gå og tumler rundt.

Der er masser af muligheder for at finde noget stilet som passer til ens indretning, og med nogle lækre langhårede tæpper i god kvalitet (så de ikke fnuller for meget) så kan man påvirke akustikken og få et sundere og mere behageligt lydniveau.

2) Lav et godt fællesrum til spil og leg

Har I et stort køkken alrum eller en dagligstue, så indret den på en måde hvor den kan bruges til så meget aktivitet som muligt. Skal du have en spilaften med hyggelige famililespil så kan det være en god ide at have et bord som ikke er alt for bredt, da det gør det mere intimt at spille sammen.

Et mindre bord bringer jer sammen, og med en skål snacks og nogle gode brætspil så er der basis for en hyggeaften på børnenes præmisser. Trænger du til lidt inspiration til hvordan du kommer i gang med spilleaftener, så tag et kik over på www.nordiskspil.dk og Boardgamegeek.com.

brætspil-til-familien

3) Overvej fællesværelser for de små

Selvom man har plads nok kan det være en god ide at flytte et par af børnene sammen på samme værelse. Dels er det rigtig hyggeligt at sove i samme rum, og det hjælper også børnene til i en tidlig alder at lære at tage hensyn til hinanden når man leger og er sammen.

Jeg har selv delt værelse med min bror i flere år fra vi var 5-6 år til vi var 12-13 år, og i starten synes vi det var irriterende ikke at have vores eget værelse. Det var mest ideen om det, men efter et par dage var vi rigtig glade for det, og ønskede ikke længere at have vores egne rum.

Prøv det af og se om det fungerer, måske ender det med at bringe børnene tættere sammen i leg og relationer.

4) Lav et film-hjørne

Fjernsynet kommer let til at optage for meget plads i vore hjem, og ofte kører de non-stop. Det er en god ide at give det en ramme ved at flytte det fra den primære væg til en hjørne som indrettes hyggeligt til at se film. Det kan være en ordentlig stak puder og en sofa i børnehøjde.
På den måde flytter man fokus fra skærmen og gør det til noget specielt når man skal se noget sammen, i stedet for at det kører hele tiden. Der er i forvejen utroligt mange indtryk med mobiler og skærme i børnenes hverdag, så derhjemme skal gerne være et afslappende sted, og ikke endnu et sted med for højt lydtryk og stress.

You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 You can leave a response, or trackback.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *